IT-firmaer flytter job ud af USA

Hver sjette IT-arbejdsgiver i USA planlægger at flytte job til lande, hvor IT-folk forlanger mindre i løn. Det er en af årsagerne til, at jobudsigterne ser dystre ud for arbejdsløse amerikanere.

Programmører, softwareudviklere og netværksspecialister i USA kan ikke føle sig spor sikre på, at deres stilling forbliver på amerikansk jord.

Hver sjette IT-arbejdsgiver pusler med planer om at spare på lønomkostningerne ved flytte arbejdspladser uden for USA's grænser.

Det viser en undersøgelse foretaget af den amerikanske IT-brancheforening Information Technology Association of America (ITAA), som har spurgt 400 personalechefer om deres rekrutteringsplaner i løbet af marts og april i år.

HP og IBM i gang med udflytning

Hver ottende amerikanske IT-virksomhed har allerede gjort alvor af det og placeret IT-job i lande, hvor lønniveauet er lavere, eksempelvis Indien eller Canada.

HP har eksempelvis flyttet en del af sin virksomhed til Indien, og IBM har placeret IT-job i Mexico, Kina, Argentina, Indien, Brasilien, Venezuela og Canada.

Helt dødt på stillingsmarkedet for job i USA bliver der dog trods alt ikke. Totalt forventes der at blive opslået 493.000 IT-stillinger i løbet af de næste 12 måneder.

Men sidste år var antallet af opslag oppe på 1,1 million og tilbage i år 2000 var der 1,6 millioner IT-job at søge. Dermed bliver efterspørgslen på IT-arbejdskraft den laveste i fire år.

Hvor mange stillinger, der sideløbende nedlægges på grund af nedskæringer eller virksomhedslukninger, er der ikke taget højde for i de nævnte tal.

Ifølge ITAAs statistikker findes der 2,1 millioner programmørstillinger i USA, 1,9 millioner supporttekniker-stillinger og 1,1 million arbejder med virksomhedssystemer.

Relevant link

http://www.itaa.org/workforce/studies/03execsumm.pdf" target=_blank">Hele rapporten om IT-beskæftigelsesudsigterne i USA kan læses på ITAA's websted

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS